This site uses javascript, some functionality and content is not working if javascript is disabled




Rockwool Pudsprimer

Hjørneprofil med net

Nedenfor følger principskitser for placering af Rockwool Hjørneprofil med net samt Rockwool Facadenet i underpudsen.

 

 

Standardløsning

Pudsledere i rette dimensioner anbringes lodret på Rockwool Facadebatts og fastholdes midlertidigt med søm eller stifter.

Rockwool Underpuds påføres maskinelt eller med stålbræt og afrettes med kardæsk mod pudslederne til min. 8 mm tykkelse.

Primer_01.gif 
Påføring af Underpuds ved brug af ledere

 

Efter afretningen fjernes pudslederne. Rockwool Hjørneprofil
med påmonteret net lægges ned i pudslaget og nettet glittes ind i pudsen.

 Primer_02.gif
Placering af Hjørneprofil med net i Rockwool Facadesystem, standardløsning.

 

Rockwool Facadenet monteres. Start ved hushjørnet således at
netbanen har min. 100 mm overlæg på profilets armeringsnet.
Netbanen behøver derved ikke at føres rundt om hushjørnet.

 Primer_03.gif
Placering af Facadenet i Rockwool FacadeSystem, standardløsning.

 

Forstærket løsning med 2 lag net

På udsatte områder af facaden udføres Rockwool FacadeSystem
som med en forstærket løsning, som er karakteristisk ved udførelsen af to pudslag og armering med Rockwool Facadenet i hvert lag. Dog kan FacadeSystem udføres som forstærket etlagsløsning ved brug af Rockwool Pudsforstærker. På øvrige områder af facaden udføres Rockwool FacadeSystem som foranstående standardløsning.

Første lag 3 mm Underpuds påføres med en 10 x 12 mm tandspartel og første armering med Facadenet føres rundt om hjørnet. I første pudslag skal ikke anbringes Hjørneprofil.

 Primer_04.gif
Placering af første Facadenet i Rockwool FacadeSystem, forstærket løsning.

 

Andet lag 5 mm Underpuds påføres

– ved brug af pudsledere
– og Hjørneprofil med net monteres som beskrevet foran. I samme arbejdsgang glittes det sidste
Facadenet ind i underpudsen. Dette Facadenet afsluttes ved hjørnerne med overlæg på hele hjørneprofilets armeringsnet.

 Primer_05.gif
Placering af andet Facadenet og Hjørneprofil i Rockwool FacadeSystem, forstærket løsning.

 

Rockwool pudsprimer

 

Rockwool Pudsprimer har funktionen at sikre optimal vedhæftning mellem Underpuds og Strukturpuds. En anden vigtig funktion er at sikre, at slagregn ikke trænger ind til underpudsen.

Rockwool Underpuds bør være tør før primning med Rockwool Pudsprimer. Hærdetiden på Rockwool Underpuds er afhængig af temperatur og luftfugtighed, men der skal mindst gå 4 døgn v. 20° C / 50 % RF inden priming.

 Primer_06.gif
Rockwool Pudsprimer påføres med malerrulle. Rockwool Pudsprimer kan ikke anvendes ved en temperatur under +5 grader celcius.

 

  Primer_07.gif
  
Rockwool A/S - Brandsikker isolering
Feedback Form