This site uses javascript, some functionality and content is not working if javascript is disabled




Rockwool Facadenet

Rockwool Facadenet

 
Rockwool Facadenet er et coated glasfibernet, der kan tåle det basiske miljø. Facadenettets funktion er at forhindre det frie svind i Underpudsen. Større synlige og skadelige revner undgås.

facadenet_02.gif 

Opsætning af Rockwool
Facadenet

 
Rockwool Facadenet opsættes i lodrette baner med et overlæg på 100 mm. Nettet skal stikke ud ved frie hushjørner, og føres rundt om hjørneprofilet, medmindre der anvendes Hjørneprofil med net. I så fald skal Rockwool Facadenet blot føres ud til hushjørnet med overlæg på hele hjørneprofilets netbredde.

 facadenet_03.gif

Indglitning af Rockwool Facadenet

 

Herefter glittes henover nettet med en 600 mm spartel, således at nettet trykkes ind i den våde Rockwool Underpuds.

Nettet skal ligge i den yderste 1/3 af Rockwool Underpuds. Ved afbrydelse i arbejdet skal det sikres, at nettet står frit ved overlæg.

 facadenet_04.gif

Forstærkning i falshjørner

 

Ved muråbninger samt i vinduesfalshjørner skal der monteres ekstra forstærkning med Rockwool Facadenet.

Husk at nettet skal ind i falshjørnerne. Bemærk, at Facadenet altid anbringes øjeblikkeligt i den våde puds.

Hvor der anvendes sokkelprofil, skal facadenettet føres helt ned over profilet til underkanten af drypnæsen.

 facadenet_05.gif

8 mm Underpuds, hvor facadenettet
er ført ned til underkant
drypnæse på sokkelprofil.

facadenet_01.gif

 
 

Rockwool Hjørneprofil

 
Rockwool Hjørneprofil benyttes til forstærkning af frie kanter på facadeisoleringen. Hjørneprofilet opsættes på alle udadgående hjørner, dør- og vinduesfalse.

 facadenet_07.gif

Hjørneprofil på hjørner og i false

 
Rockwool Hjørneprofil med pvckant er et galvaniseret stålprofil med en beskyttende forkant af plast. Fastholdelse sker ved 37 mm lange rustfri stålsøm, som placeres med ca. 300 mm mellemrum. Alternativt fastholdes profilet ved hjælp af montageklatter af Rockwool Underpuds.

 facadenet_08.gif

Rockwool Hjørneprofil med pvckant

 

Rockwool rustfri Hjørneprofil med net er et profil af rustfri stål, hvorpå der er monteret et stykke armeringsnet. Dette profil letter den efterfølgende montage af
Rockwool Facadenet, som ikke behøver at blive ført rundt om det udvendige hjørne. Hjørnejern med net fastholdes i selve underpudsen og fastgøres derfor ikke med rustfri søm.

 facadenet_09.gif

Rockwool Hjørneprofil, rustfri
med net

 
  facadenet_06.gif 
   
   
   
   
Rockwool A/S - Brandsikker isolering
Feedback Form