Sten fra yderst til inderst Rockwool Facadeisolering er fremstillet af diabas – den bedst egnede stenart til produktion af isoleringsmateriale. Rockwool Facadeisolering har alle stenuldens fordele, der gør produktet velegnet i anvendelser, hvor der stilles høje krav til fugt-, brand-, lyd- og varmeisolering. Stenuld er et ubrændbart isoleringsmateriale med et meget højt smeltepunkt. Isoleringen beskytter derfor bagvedliggende konstruktioner under brand og forhindrer brandspredning til andre etager. Den høje isoleringsevne skyldes stenuldens enestående evne til at få luften til at stå stille og dermed etablere en minimal varmeledningsevne. Sammen med de meget diffusionsåbne egenskaber, bevirker dette, at Rockwool Facadeisolering er et særdeles velegnet produkt at anvende, som udvendig facadeisolering. Rockwool Facadebatts
Rockwool Facadebatts består af et hårdt, trykfordelende toplag, og et lettere, stabiliserende bundlag. Produktet danner et isolerende og bærende underlag for mineralske pudsløsninger. Rockwool Facadebatts leveres som løse batts på paller med heldækkende plasthætte eller som løse pakker. |