Super Venti-Batts
Rockwool Super Venti-Batts
Sådan gør du
Til fastholdelse af Rockwool Super Venti-Batts anvendes isoleringsdybler. Hovedet på isoleringsdyblen skal have en diameter på min. 60 mm. Dyblerne skal være fremstillet af temperaturstabilt kunststof, f.eks polyethylen eller korrosionsbeskyttet stål.
Rockwool Super Venti-Batts består af en 30 mm hård overflade, medens den resterende del af produktet er blødere. Den hårde overflade er markeret med en blå stribe, som skal vende mod ventilationsspalten.
Batts skal stødes helt tæt sammen for at undgå kuldebroer og for at sikre, at vand ikke trænger ind til bagvæggen.
For at sikre god kontakt med underlaget skal dyblerne være monteret således, at underlagsskiven/dybelhovedet er sænket 1-3 mm ned i isoleringspladen. M.h.t. dyblernes forankringslængde henvises der til leverandørens anvisninger.
Ved spring større end 10 mm i bagvæggen skal isoleringspladen skæres igennem således, at der ikke opstår luftkanaler på bagsiden af isoleringen.
Ved anvendelse af Z-profiler vil der ofte p.g.a. krumning af bagvæggen opstå en afstand mellem Z-profilets inderste flange og bagvæggen. Det anbefales, at der mellem Z-profil og bagvæg monteres Rockwool Fugestrimmel for at mindske denne luftlomme.
Ved stålprofiler med opkant, som vist på figuren, skal isoleringen efter opsætningen trykkes hårdt på plads langs stålprofilet.
Anvendelse af Z-profiler
Ved anvendelse af Z-profiler skal der inden opsætning af Rockwool Super Venti-Batts skæres en passende dyb revne i pladens bagside ud for opkanten på Z-profilet. Derved undgås en kuldebro bag isoleringspladen.
Anvendelse af beslag
Er beslag monteret, skal der skæres i isoleringen før opsætning. Der opmåles på isoleringspladen, hvor beslagene skal gå igennem, hvorefter der skæres passende snit.
Ved smalle beslag vil det herefter være muligt at presse isoleringen på plads ind over beslagene.
Anvendelse af stålprofiler
Hvor facadebeklædningen opsættes på stålprofiler, vil det være muligt at fastholde Rockwool Super Venti-Batts med vinkelbeslag. Beslaget presses hårdt mod isoleringen samtidigt med, at beslaget fastgøres til stålprofilet med en selvskærende skrue.
Antal dybler og placering
Antallet af dybler til fastholdelse af Rockwool Super Venti-Batts afhænger af pladestørrelsen og underlagets planhed. Nedenstående tabel angiver antallet under forudsætning af et plant underlag.
Ujævne underlag kan kræve flere dybler. Rockwool tekniske konsulenter kan være behjælpelig med fastlæggelsen i konkrete projekter.
Afstand mellem rigler
(se note 1) |
Dimension af Super Venti-Batts målt parallelt med rigler (mm) |
Antal dybler pr. plade |
Antal dybler pr. m2
(se note 2) |
Placering af dybler
alle mål er i mm
|
| 600 |
1000 |
1,0 |
1,7 |
 |
| 700 - 1000* |
1000 |
2,0 |
2,0 - 2,9 |
 |
| 700 - 1000* |
2000* |
3,0 |
1,5 - 2,1 |
 |
| 1100 - 1400* |
1000 |
2,0 |
1,4 - 1,8 |
 |
| 1100 - 1400* |
2000* |
3,0 |
1,1 - 1,4 |
 |
Note 1: Opsættes facadebeklædningen med ankre, angiver tallene i kolonnen isoleringspladens ene dimension.
Note 2: Antallet af dybler er beregnet for det ideelle tilfælde. Ved murafslutninger, vinduesåbninger og lignende skal isoleringpladerne ofte tilskæres, hvilket ialt giver et lidt højere antal dybler pr. m2.
|
Siden er blivet sendt som fax til den angivet nummer...
|
 |