Opmuringsteknik
Fugtisolerende asfaltpap, som forhindrer opsugning af grundfugt, anbringes på fundament. Yderligere skal der anbringes en asfaltpap under formurens bund. Denne pap bøjes op/ind på bagmur.
Hulmuren isoleres samtidig med opførelsen. Som isolering anvendes Rockwool A-Murbatts eller Rockwool Super A-Murbatts. For at opnå det bedste resultat er det vigtigt, at overskydende mørtel fjernes, så mørtelpølser undgås. Isoleringen skal anbringes så den slutter tæt til den tidligere anbragte isolering både i vandrette og lodrette samlinger. På denne måde opnås en tæt og effektiv isolering af tunge ydervægge.
Første bagmurselement placeres og fugtstandsende pap anbringes.
Murbatts indbygges.
Muråbninger
Over muråbninger anbringes asfaltpap.
Fugtisoleringen skal nå mindst 150 mm ind i hulrummet i hver ende.
Løsningen kan også udføres med TB render.
Murfalse
Fast forbindelse mellem for- og bagmur (udmuring) danner kuldebroer og bør derfor undgås. Udmuringsprocenten er den procentdel af den samlede vægflade (÷ vinduer og døre), som har fast forbindelse mellem for- og bagmur. Er det af statiske årsager nødvendigt med udmuring skal disse afbrydes med en kuldebroisolering.
Ansvar
Rockwool A/S kan som materiale- og systemleverandør kun bistå med teknisk vejledning og service og er ikke juridisk ansvarlig for denne vejledning og service og den konkrete anvendelse heraf. Rockwool A/S er således alene ansvarlig for kvaliteten af de leverede byggematerialer. Oplysningerne er at betragte som vejledende information for rådgivende ingeniører, arkitekter og andre, der har ansvaret for den egentlige og endelige projektering. |
|
Siden er blivet sendt som fax til den angivet nummer...
|
 |