Mekanisk fastgørelse af Rockwool stenuld med synlige skiver
Produkter til opsætning
| Rockwool isoleringsprodukter egnet for opsætning |
Produkttykkelser beregnet for opsætning |
| Rockwool FlexiBatts |
95-195 mm |
| Rockwool Super FlexiBatts |
95-145 mm |
| Rockwool Super Venti-Batts |
75-150 mm |
| Rockwool A-Pladebatts 10 |
30-125 mm |
| Rockwool Terrænbatts Erhverv |
50-150 mm |
Sådan gør du
Til montering anvendes:
-
Skiver af plast el. stål
-
Skruer
-
Evt. plugs
Placering af skiver.
Tilskær en understøtningsplade af f.eks. krydsfinér som vist på tegningen.
Ved hjælp af en lægte anvendes pladen til midlertidig understøtning af isoleringsmaterialet og samtidig som skabelon for placeringen af beslag.
I underlag af beton el. lign. bores et hul Ø 6 mm. Huldybden afpasses plugs og skruelængde.
Skive og plugs monteres på skruen. Med et let slag slås plugs på plads, og skruen fastskrues.
Ved underlag af træ skal fastgørelsesdybden være min. 20 mm. Når underlaget er af stålplader skal, skruen gå min. 10 mm gennem pladen. Stålplader, der er tykkere end 1,0 mm, skal forbores.
Understøtningspladen flyttes, når alle 4 beslag er fastmonteret, og arbejdsgangen fortsættes.
Hvor kan Rockwool produkterne opsættes
-
Beton
-
Letbeton
-
Tegl
-
Træ
-
Stålplader
NB! Konstruktionen skal vurderes æstetisk i hvert enkelt tilfælde, da bl.a. farveforskelle kan forekomme. Husk, at isoleringen normalt skal monteres på den kolde side af konstruktionen.
Skruer og metalbeslag
Skruer og beslag, der normalt anvendes til fastgørelse af Rockwool tagplader, benyttes også til fastgørelse af andre Rockwool produkter på vandrette og lodrette flader. Skruerne fåes i længder efter behov. Skiverne skal have en diameter større end 50 mm.
Forbrug
4 stk. skruer og beslag pr. Rockwool Batts.
Bestemmelser om indeklima
Bygningsreglementet bestemmer, at mineraluldsprodukter skal være forseglede på overfladen mod indeklimaet. Reglerne om indeklima gælder for beboelses- og opholdsrum, hvor opklæbning af ubeklædte mineraluldsprodukter således ikke er tilladt.
Ansvar
Rockwool A/S kan som materiale- og systemleverandør kun bistå med teknisk vejledning og service og er ikke juridisk ansvarlig for denne vejledning og service og den konkrete anvendelse heraf. Rockwool A/S er således alene ansvarlig for kvaliteten af de leverede byggematerialer. Oplysningerne er at betragte som vejledende information for rådgivende ingeniører, arkitekter og andre, der har ansvaret for den egentlige og endelige projektering. |
|