Isolering med Rockwool Industriuld
I forbindelse med rør, der er udsat for særligt høje temperaturer, er isolering/stopning med Rockwool Industriuld (maks. 1000° C) en velfungerende løsning.
Konstruktion og isoleringsmetode:
Lige rørstræk:
Tilskær/klip stykker af måtten, så de passer i længden,
når der skal isoleres rundt om røret. Anvend evt. en
skarp hækkesaks til at klippe med.
1) På røret monteres afstandsholdere.
2) Derefter monteres pladekappe.
3) Der stoppes med Rockwool Industriuld, 120-200 kg/m3.
Isolering i flere lag
I tilfælde, hvor der er behov for store isoleringstykkelser,
kan det være nødvendigt at anvende flere lag isolering.
2 lag - samme produkt:
Forskyd fugerne indbyrdes. Vær opmærksom på at temperaturen på stenuld og evt. folier ikke overskrider de maksimale anvendelsestemperaturer. Se produkternes datablade. Beregn temperaturer med ROCKTEC.
2 eller flere forskellige lag – forskellige produkter:
Forskellige typer produkter kan kombineres. Ved hede
medierør er en kombination af Trådvævsmåtter og
Rørskåle eller Lamelmåtter ofte det rigtige valg. Beregn
temperaturer og varmetab i beregningsprogrammet
ROCKTEC.
Fastholdelse:
Hvert lag fastgøres omhyggeligt og tæt inden næste lag
monteres.
Afslutninger:
I nogle tilfælde kan det færdige isoleringsarbejde afsluttes
uden videre, med produkternes alu-overflade synlig.
I andre tilfælde afsluttes med kappe af metal eller plast.
.